Af de gamle vandmøllers saga
I "Politiken" for 19. juli 1959 forekom en artikel om gamle vandmøller på sjælland, skrevet af Svend Erik Møller, og her omtales det, at der kun er to af disse møller, Tadre mølle ved Kløverdammen og Blåbæk mølle, beklager Svend Erik Møller.
Dette er dog ikke helt rigtigt, eftersom der inde mellem skovene bag Skarridsø ved Jyderup findes en af disse gamle virksomheder, nemlig Strids mølle, som for størstedelen drives ved vandkraft. Her findes endnu den opdæmmede møllesø med de to broer, malebroen og goldbroen og deres stigborer.
Fra malebroen ledes vandet ud over de store vandhjul med de brede sluffer som drivkraft. Goldbroens opgave er at regulere vandstanden i søen. I tørre perioder, som nu i indeværende sommer, sørges der for, at så lidt vand som muligt slipper igennem denne bro, hvorimod der gives los i forårstiden ved pludseligt tøbrud, hvor store isflager løsner sig, og hvor vandet strømmer til fra de højreliggende steder sammen med vand som udløses fra den én kilometer foranliggende Rangle mølle. Vandet får frit løb, så det med et vældigt pres styrter ud over de store sten i åbunden, og skum og sprøjt står højt i vejret.

Fem møller for 50 år siden.
Til op mod århundredeskiftet var der ikke mindre end fem vandmøller, som lå klumpet sammen mellem de to åløb; åen med udløb i fra Skarridsø og Åmose å, og disse møller var Kongens mølle, Øresø mølle, Gyde mølle, Rangle mølle og Strids mølle.
I hin tid betragtedes det som en hel udflugt og halvvejs fridag at skulle til mølle. "Når bonden havde læsset den store rejsefjedrevogn med 10 tdr. sæd og selv havde fået søndagstøjet på, kørte han af gårde med det bedste hestespand for".
Ved ankomsten blev hestene spændt fra og sat ind i møllestalden, og kunden tog ophold i den lavloftede møllestue. Her stod til deres vederkvægelse tre genstande, nemlig brændevinsflasken, ølkanden og tobakstønden, altid godt fyldte fremme på det massive egetræsbord.
Det kunne nok komme til at gå lidt højrøstet til, når der var flere i møllestuen, der var jo nogle, der tog lidt rigeligt til sig af klukflasken.

Helt fra Valdemar Atterdags tid
De gamle møller menes at stamme helt fra Valdemar Atterdags tid. Den foretagsomme konge lod udgå befaling til alle landets bisper og til andre af rigets stormænd om at drage omsorg for, at floder og løb kom til at gøre landsgavn som drivkraft på deres vej mod havet.
Strids mølle ejes nu af skibsreder A. P. Møllers datter. Efter at skibsrederen havde købt godset Kattrup, købte han yderligere en del skov og herunder Strids mølle, som han overdrog til sin datter fru Jane Schaldemose, Frederiksværk. Skibsrederen har dog med interesse kigget indenfor på møllen og betragtet sceneriet.
Mølle drives nu af møller Ernst Petersen, der selv fungerer som både mester og svend.
Der er sikkert endnu gamle folk omkring i landsognene på egnen, der erindrer, da de i deres unge dage tog turen til Kongens møller1

1966 april; Den sidste af Kongens Møller er ophørt
Strids Mølle malede i dag den sidste sæk korn.
Et stykke 300 årig historie er sluttet, Strids Mølle - den sidste fungerende af de fem vandmøller, der under et blev benævnt Kongens Møller - er nedlagt fra i dag da et hestekøretøj kørte for porten og hentede den allersidste sæk korn. Et eventyr kunne skrives om alt, hvad der er sket på det gamle mølleri i både trange og gyldne tider, men udviklingen har medført, at den er endt som "museumsgenstand"

Ejes af A.P. Møllers yngste datter
Strids Mølle er fællesbetegnelsen for mølle, bageri og savværk, og ejes af A.P. Møllers yngste datter, fru Jane Schaldemose, Frederiksværk.
For den daglige ledelse står bagermester H.R. Johansen, og mølleriet har været passet af møller Ernst Pedersen, der fratrådte 1. januar 1966, og nu bor i Slagelse. Bagermester Johansen har fået fru Schaldemoses skriftlige tilladelse til at nedlægge mølleriet og i stedet indrette bygningen til et stort, moderne brødkammer samt garager. Der skal nu udarbejdes skitseprojekt og overslag, som forlægges fru Schaldemose til godkendelse.
Udvikling løbet fra Mølleren
Udviklingen kræver denne forandring, siger Johansen. De fleste ejendomme har fået kværn eller andre nutidige hjælpemidler, ligesom foderplanerne er ændrede. Blandingsfoder, piller o.s.v. har afløst de gammeldags fodermetoder og overflødiggjort det egentlige mølleri, i hvert fald så meget, at det ikke kan svare regnskab. Fru Schaldemose har været yders forstående, selv om det er med beklagelse af, at den århundrede gamle tradition må brydes. Sådan føler vi andre det også, siger Johansen, men af praktiske hensyn er vi alligevel glade for at kunne få forbedrede pladsforhold ved nedlæggelsen.
Mølle siden 1664
Historien kan skrives tilbage til 1664, altså nøjagtig 302 år. Fhv. postpakmester Niels Jensen, Jyderup, fortæller i bogen "Kongens Møller" blandt andet, at Strids Mølle blev af kronen tilskødet rentemester Henrik Müller, Dragsholm. Fra 1664 til 1750 hørte møllen under Dragsholm, var derefter i flere slægtled ejet af slægten Løppenthin, og blev i 1868 solgt til godset Selsaunsdal, hvortil virksomheden hørte indtil 1950, da A.P. Møller købte Strids Mølle i forbindelse med købet af Kattrup. Strids Mølle blev tilskødet den yngste datter, fru Schaldemose. Fornylig er, Kattrup gods overtaget af A.P. Møllers ældste datter, fru McKinney Müller.
Drevet af vandturbine
Kongernes Møller var: Øresø Mølle, Strids Mølle, Rangle Mølle, Tyske Mølle og Gyde Mølle, alle drevet som vandmøller, og heraf blev det Strids Mølle, der - indtil i dag - vedblivende blev drevet ved vandturbine, omend med mekanisk hjælpekraft. i 1943, midt under Danmarks besættelse brændte møllen.
Bygningerne stammede indtil da overvejende fra Kristian den 4.s tid.
Den oprindelige mølle blev til et mølleri, men vandmølle var den stadigvæk, intakt med suseværket.
En epoke forbi
"Endnu bruser vandet over stigborene ved Strids mølle, og strømmens hvirvlen slår stadig i goldbroens sluse... " Så poetisk skrev Niels Jensen om det gamle sluseværk, der har været i funktion lige til 2 timer før disse linjer læses. Nu er forbindelsen til mølleriet afbrudt, drivkraften har ingen funktion mere, de gamle vandmøllers tid er uigenkaldelig forbi.
Som den store turistattraktion det er, vil goldbro og sluse vedblive at ligge som før, ved den opdæmmede møllesø med dens svaner, fiskebestand og plantevækst. Vandet vil stadig bruse gennem stigbordene, passere under vejbroen og bane sig vej mellem de frønnede sten i åren, som snor sig forbi det idylliske røde hus, "Slusehuset", der heldigvis ikke var mellem det, der gik op i luer. Den idyl der findes her er enestående og meget betagende, og det vil glæde alle, at dette minde om de gamle møller bevares2

StridsmølleStridsmølle
Postkortene af partier fra Strids Mølle er fra Ove S. Nielsen14


1960 feb.; En sød og afholdt dame, fru Inger Sørensen, Hallbyore, fylder fredag den 19 ds., 75 år.
Fru Sørensen er født i Kalundborg, og her opholdt hun sig også i sin tidligste ungdom. I sit ægteskab med møller Chr. Sørensen blev hun kendt som en dygtig og flittige husmoder. I ca. 18 år havde ægteparret deres hjem på Strids mølle, og fik mange venner, som nød godt af gæstfriheden i hjemmet. Derefter købte de Jorløse mølle og boede her en årrække.
Efter sin mands død for godt en halv snes år siden afhændede fru Sørensen møllen og købte et hus i Hallebyore, hvor hun stadig bor. Fru Sørensen er venlig og mild mod alle, og omfatter sine børn, svigerbørn og børnebørn med uselvisk kærlighed. En søn, tømrer Henry Sørensen, bor i (resten af teksten mangler i avisen)8

22. juni 2014 brændte det gamle slusehus ved Stidsmølle10

1964 april; Rangle Mølle hjemsted for Skandinavisk Tivoli!
Den gamle mølle revet ned. Det gamle bageri ombygget til garager.
Der står historisk glans om den smukke og stilrene hovedbygning på den skønt beliggende Rangle Mølle, halvvejs gemt bag alleen, indtil man er ud for indkørselen og med læ for alle vinde fra "De lådne Bakker" og skovene, der omkranser hovedbygning og de store længer, hvor der engang lå en driftig industri med mølle og bageri foruden avlsbygninger for et landbrug på hen ved 400 tønder land, samt skove m.m. I dag er bygningerne - efter at jorden er skilt fra - hjemsted for
Skandinavisk Tivoli, og foran den pompøse hovedbygning kan man opleve det usædvanlige syn af en prøveopstillet karrusel med blafrende flag og alle slags morskabskøretøjer!
Forklaringen er den, at skovejer Allan Hastrup, "Birkenæs", efter at have overtaget "Rangle Mølle", som ejedes af hans far, hofjægermester Hastrup, Dønnerup, hvorunder begge besiddelser hører, forpagtede "Rangle Mølle" ud, først som landbrugsejendom, og nu til direktør Sv. Mortensen, Skandinavisk Tivoli. Rangle Mølle's historie
Dragsholm var den oprindelige ejer af såvel Dønnerup som alle dens tilliggender af skove, gårde og huse, mølleriet og bageriet og de øvrige besiddelser ved Rangle Mølle m.m. Godset Dønnerup hed dengang Dinestorp, senere "Benzonslund" og igen, efter at baron Zypten-Adler, Dragsholm, havde købt godset, endnu en gang Dinestorp, men senere moderniseret i Dønnerup, Hofjægermester Hastrup, der var slægtning til baron Zypten-Adeler, arvede Dønnerup, hvorunder hører flere forpagtergårde, bl.a. Rangle Mølle, der med det tilhørende bageri og mølle var langt den største gård. Der har været skiftende forpagtere de senere år, og bageriet er for længst ophørt at virke som sådan, omend det ikke er længere siden, end at pens. postpakmester Niels Jensen, Jyderup, har været i tjeneste i bageriet og fortæller herom i sin bog "Kongens Møller", i alt fem kongeligt privilegerede møller, der har været med til at gøre egnen historisk berømt.
Rangle Mølle 1964
Strids Mølle er den sidste, der fungere efter den oprindelige bestemmelse.
Materielt til ni forlystelsespladser
Der er sket store ting med "Rangle Mølle" efter at dir. Mortensen er begyndt lejemålet på hovedbygningen er istandsat fra kælder til kvist, og i de store udlænger, der har fået nyt tag, er indrettet lager for materiel, stort maler- og reparationsværksted, hvor 12 af de ved virksomheden ansatte vinteren igennem har givet det kolossalt omfattende materiel indenfor Tivoli en make-up og istandsættelse.
I det gamle bageri er nu indrettet garager for de otte store vogne, der bringer materiellet rundt på hele Sjælland og Lolland til i alt 9 forlystelsespladser. Tidligere var det over hele Skandinavien, men dir. Mortensen ønsker at koncentrere sig virksomhed for derved selv at blive mere "fastboende" efter at have tabt sit hjerte til "Rangle Mølle" og idyllen om gården.
Omflakkende liv
Dir. Mortensen kan fremvise mange hædersbevisninger fra udstillinger i Ørebro, Halmstad, Drammen, Arvika og Oslo, ligesom han har anerkendelser fra udstillinger i Esbjerg, Aalborg og Skanderborg, og i samfulde syv år havde han udstillingen "Kronborg Hav Tivoli" i Helsingør.
Nu omfatter forlystelserne moderne materiel som raketbaner, dødsdrom, spøgelses tog, sving- og børnekarruseller og lilleputtog samt alle slags spil, automat haller o.m.a.
Svigersønnen, Erik Larsen, er forretningsfører for virksomheden og besøger de 9 forlystelsespladser, der i år bl.a. også er ved "De grønne plæner" i Dyrehaven, samt en mindre, der skal oprettes ved Bromølle Kro's dyrepark.
Atter på farten
Et mere ideelt sted end Rangle Mølle kunne jeg ikke finde, siger dir. Mortensen, og både min kone og jeg vil håbe, at vi kan blive her altid. Nu er netop alle materiel- og beboelsesvogne - efter endt vinterhi draget ud på togt for forårs- og sommersæsonen, og jeg glæder mig til blot at kunne køre rundt og besigtige pladserne og ellers nyde dette dejlige sted - og den nye forlystelsespart ved Bromølle. hele personalet er lykkelige for den prægtige boplads, vi her har fundet, allermest lykkelig er min kone og jeg, og vi vil vedblive gøre en indsats for, at det ideelle kan blive underbygget. Det fortjener Rangle Mølle4

1957 jan.;
Forpagter Frits Christensen, Vandfalds Mølle, fylder på mandag 60 år.
Frits Christensen er født i Skamstrup, hvor hans far var den kendte møllebygger Max Christensen, der i det halve Amt populært blev kaldt Max-møllebygger. her opvoksede en dygtig børneflok, og flere af sønnerne lærte møllebyggerfaget, bl.a. også Frits. Det blev til ligefrem skik, at brødrene Christensen rejste til Amerika, og efter at Frits Christensen havde været en tid i Fredericia og Sønderjylland, tog han også turen over dammen, og blev derovre i ca. 7 år. Tre af brødrene er stadig bosat derovre, og vi har et par gange her i bladet haft interviews med den ene bror, Sofus W, Christensen, der jævnligt kommer på nogle måneders ophold i Danmark med fast ophold i det hyggelige og gæstfrie hjem på Vandfalds Mølle. Bistand til gæstfriheden får Frits Christensen af den milde og flinke Marie Grumløse, der har bestyret huset i samfulde 21 år.
Da Frits Christensen vendte hjem fra Amerika, havde en bror, møller Harald Christensen (Godthaab Mølle) forpagtede Vandfalds Mølle og Savskæreri, og forældrene var flyttet ind i et lille hus ved siden af møllen. Han arbejdede sammen med broderen i ca. 10 år, indtil denne for 25 år siden købte Godthaab Mølle. Frits overtog forpagtningen for ca. 15 år siden, og varetager sine hverv med flid og interesse. Alle kunder sætter stor pris på Frits Christensen, der er en stilfærdig og redelig mand, venlig og åben i sin væremåde.
Selom det hovedsageligt er Savskæreriet, som lægger beslag på fliden, så er Mølleriet dog ikke helt nedlagt, idet der findes en bestemmelse om, at der skal males for egnens folk. I bogen om Kattrup fortælles, at Møllen er 180 år gammel, og at der også har været knyttet bageri til virksomheden. Datidens travle summende liv er afløst af et mere stilfærdigt dagværk, men der er ligefuldt brug for indsats, og alle Frits Christensen mange venner ønsker for ham, at han må få endnu mange gode og lykkelige år ved den idylliske Vandfalds Mølle5

1959 nov.; Når dårlige betalere kom til Øresø mølle
Tage Christiansen har til "Berlingske aftenavis" lavet en lang illustreret artikel om egnen ved Jyderup og navnlig de fem mølleres historie.
Strids mølle, som er den eneste, der er "i live", regner man med fik sit navn, fordi man ikke kunne blive enige om, hvilket sogn den skulle høre til.
Fra Øresø mølle fortælles, at hvis møllersvenden fik øje på en mand med sin vogn ved møllen for at få korn malet, og manden så ud som en usolid betaler, lavede møllersvenden et mærke på hans ryg med mel, og de andre møller i omegnen var nu klar over meningen og ville heller ikke male for manden6

1980 oktober; Jyderups sidste møller fylder 85
Fhv. møller Christian Christensen populært benævnt "Mølleren" Høedvej, Jyderup, fylder på søndag den 12 oktober 1980 85 år.
For Jyderup og dens foreningsliv kom Chr. Christensen til at betyde meget og gjorde en utrættelig indsats på de poster hvor han blev indvalgt og det var mange. Barndommen havde han i Stigs Bjergby, hvor han allerede som 10-årig måtte ud at tjene, til en løn af 10 kr. for vinterhalvåret og 30 kr. for sommeren. Hele sommeren igennem måtte den 10-årige op kl. 4 og sengetid var det først kl. 22. I den første plads var kammeret et lille utæt hummer ved hønsehuset, men hos daværende gårdejer Salomon Olsen fik han en god plads under hjemlige forhold. Da han var fyldt de 15 år, kom han i møllerlære på Jyderup Mølle og elleve år senere overtog han møllen efter den gamle møller, Jens Clausen. det var i hine tider, hvor der var fuldt op at gøre, næsten i døgndrift, for to mand og der kunne ofte være lange ventetider for de mange landmænd der kom agende til møllen. De fleste år måtte der tages hensyn til vinden og "hvilken vej den blæste", men efterhånden var det nødvendigt, at kombinere med motordrift fordi der også kom det rundt om på gårde og møllerier.
Det betød samtidig, at der blev mindre og mindre at bestille på møllen, men minderne om de gyldne dage var ikke glemt og Chr. Christensen husker, at der på den travleste dag blev malet 14.000 tønder korn, til en pris af 50 øre pr. tønde.

Efter 44 års virke som møller solgte "Mølleren" sin mølle til beboelse. I flere år havde han samtidig haft sygekassekontor for Jyderup-Holmstrup Sygekasse, hvis kasserer han var i næsten en menneskealder. Kontoret passede hustruen, Marie og dette efterhånden mere og mere omfattende arbejde varede ved lige til kommunesammenlægningen i 1970. Som en kuriøsitet kan nævnes, at det i starten kostede kr. 3,90 pr. kvartal, at stå i sygekassen og kr. 2,10 i invalideforsikringen, i alt 6 kr. kvartalet!
Gennem mange år var "Mølleren" tillige kasserer for børnedyrskuet og gjorde i det hele taget et stort og uselvisk arbejde for disse arrangementer. Endvidere bistod han tømrermester Ejner Jensen ved udlejning af selskabstelte, var i 20 år formand for Folkedanserforeningen, formand for Griseassurancen, i 14 år formand for Forsvarsbrødrene for Jyderup og Omegn, formand for Jyderup Spareforening, mangeårigt bestyrelsesmedlem i Husmandsforeningen.
Fortjenstmedaljen i guld, har Chr. Christensen modtaget i Forsvarsbrorforeningen, hvor han er æresmedlem. disse æresbevisninger og de mange tillidshverv siger en hel del om, hvor populær, respekteret og afholdt han blev i den by, hvor han fik sit alsidige virke, og levende interesseret er han vedblivende fulgt med i byens og kommunens udvikling. Siden 1974, da han mistede sin hustru, har han boet ene i sti hyggelige hus på Høedvej og har indtil i sommer selv kunnet passe sin have, men nu føler han selv, at kræfterne er sluppet op og ham må tilbringe en del af dagen med, i sin seng.
Hukommelsen er stadig god og han glæder sig over besøg. Den yngste datter Inge, er gift med farvehandler Mogens Olsen, Holbækvej, Jyderup, datteren Ruth, bor på EGV-Bo, Mørkøv, sønnerne Aage og Erik, er henholdsvis tømrermester på Fyn og urmager i Næstved. Der er 7 børnebørn og 2 oldebørn. På søndag kommer børnene hjem og det glæder "Mølleren" sig meget til3
Jyderups sidste møller Christian Christensen
; Jyderup mølle nedlægges
Genopstår som moderne beboelse
Den gamle mølle på Høedvej i Jyderup går nu ind i rækken af nedlagte møller, men vil genopstå som moderniseret og hvidmalet beboelsesejendom, heldigvis også med "hatten på". Mølleren er af ejeren, møller Christian Christensen, solgt til tømrer Jørgen Olsen, "Bryggergården", Jyderup. Overtagelsen sker 1. april 1965

43 års virke
"Det er et stykke historie, der slutter" siger møller Christensen i en samtale. I 1910 kom Chr. Christensen i møllerilære på Jyderup mølle, hos daværende møller Jens Klausen, og i 1921 overtog Chr. Christensen selv møllen. Det var i hine dage, hvor der var rivende travlhed, og hvor samtlige bønder og købmænd kom til mølle for at få malet deres korn.
Der var alt, hvad to mand kunne overkomme, og ofte lang ventetid, når husmænd og gårdmænd kom agende med de læssede vogne.

Stadig mindre brugt
Jyderup mølle vedblev i mange år at være vindmølle, samtidig med at der blev brugt motor. I 1948 blev vingerne taget ned, og omtrent samtidig tog travlheden væsentlig af, endda så meget, at der den sidste halve snes år har været så lidt at bestille, at møller Christensen påtog sig forskellige job til der atter var beskæftigelse ved mølleriet - men, det gamle ordsprog: "Den, der kommer først til mølle, får først malet, har været overflødigt i mange år."11

1980 okt.; Jyderups sidste møller fylder 85
Fhv. møller Christian Christensen populært benævnet "Mølleren" Høedvej, Jyderup, fylder på søndag den 12. oktober 1980 85 år.
For Jyderup og dens foreningsliv kom Chr. Christensen til at betyde meget og gjorde en utrættelig indsats på de poster hvor han blev indvalgt og det var mange. Barndommen havde han i Stigs Bjergby, hvor han allerede som 10-årig måtte ud at tjene, til en løn af 10 kr. for vinterhalvåret og 30 kr. for sommeren. Hele sommeren igennem måtte den 10-årige op kl. 4 og sengetid var det først kl. 22. I den første plads var kammeret et lille utæt hummer ved hønsehuset, men hos daværende gårdejer Salomon Olsen fik han en god plads under hjemlige forhold. Da han var fyldt de 15 år, kom han i møllerlære på Jyderup Mølle og elleve år senere overtog han møllen efter den gamle møller, Jens Klausen. Det var i hine tider, hvor der var fuldt op at gøre, næsten i døgndrift, for to mand og der kunne ofte være lange ventetider for de mange landmænd der kom agende til møllen. De fleste år måtte der tages hensyn til vinden og "hvilken vej den blæste", men efterhånden var det nødvendigt, at kombinere med motordrift fordi der også kom det rundt om på gårde og møllerier.
Det betød samtidig, at der blev mindre og mindre at bestille på møllen, men minderne om de gyldne dage var ikke glemt og Chr. Christensen husker, at der på den travleste dag blev malet 14.000 tønder korn, til en pris af 50 øre pr. tønde.
Efter 44 års virke som møller solgte "Mølleren" sin mølle til beboelse. I flere år havde han samtidig haft sygekassekontor for Jyderup-Holmstrup Sygekasse, hvis kasserer han var i næsten en menneskealder. Kontoret passede hustruen, Marie og dette efterhånden mere og mere omfattende arbejde varede ved lige til kommunesammenlægningen i 1970. Som en kuriositet kan nævnes, at det i starten kostede kr. 3,90 pr. kvartal, at stå i sygekassen og kr. 2,10 i invalideforsikringen, i alt 6 kr. kvartalet!
Gennem mange år var "Mølleren" tillige kasserer for børnedyrskuet og gjorde i det hele taget et stort og uselvisk arbejde for disse arrangementer. Endvidere bistod han tømrermester Ejner Jensen ved udlejning af selskabstelte, var i 20 år formand for Folkedanserforeningen, formand for Griseassurancen, i 14 år formand for Forsvarsbrødrene for Jyderup og Omegn, formand for Jyderup Spareforening, mangeårigt bestyrelsesmedlem i Husmandsforeningen.
Fortjenstmedaljen i guld, har Chr. Christensen modtaget i Forsvarsbrorforeningen, hvor han er æresmedlem. Disse æresbevisninger og de mange tillidshverv siger en hel del om, hvor populær, respekteret og afholdt han blev i den by, hvor han fik sit alsidige virke, og levende interesseret er han vedblivende fulgt med i byens og kommunens udvikling.
Jyderups sidste møller Christian Christensen
Siden 1974, da han mistede sin hustru, har han boet ene i sit hyggelige hus på Høedvej og har indtil i sommer selv kunnet passe sin have, men nu føler han selv, at kræfterne er sluppet op og ham må tilbringe en del af dagen med, i sin seng.
Hukommelsen er stadig god og han glæder sig over besøg. Den yngste datter Inge, er gift med farvehandler Mogens Olsen, Holbækvej, Jyderup, datteren Ruth, bor på EGV-Bo, Mørkøv, sønnerne Aage og Erik, er henholdsvis tømrermester på Fyn og urmager i Næstved. Der er 7 børnebørn og 2 oldebørn. På søndag kommer børnene hjem og det glæder "Mølleren" sig meget til12

Kundborg Folkeblad 17. aug. 1985, side 6; Mølleren lever, møllen forsvandt
Den 85-årige Johannes Olsen, Jyderup, ser tilbage på årene som møller ved Marke Mølle.
Selvom Marke Mølle i dag er så godt som forgået, lever mølleren Johannes Olsen, 85, stadig i bedste velgående. Han er bosat i Jyderup og var den sidste rigtige møller, der drev Marke Mølle. Desværre er kun fundamentet tilbage af møllen. Forud for dens endelige fald under en storm i 1983 gik den lang begivenhedsrig historie.
Johannes Olsen overtog møllen i 1944, og kan således berette dens nyere historie.
Han købte den, fordi han mistede sit job som salgschauffør hos den daværende bager i Eskebjærg og besluttede på den baggrund at forsøge sig som møller. Johannes Olsen drev således møllen frem til 1958, hvor han "drejede nøglen om", som han selv udtrykker det.
- Vi kunne ikke leve af mølleriet alene, fortæller han. Jeg måtte sideløbende med møllen tage arbejde i landbruget eller være med til at lave briketter til brændsel. Jeg fik 80 øre for at male en tønde korn, og de første år malede jeg cirka 6000 tønder om året, så kan dus elv regne ud, hvor meget, vi tjente.
Efter krigen
- Efter krigen og frem til slutningen af fyrrene, kom der igen gang i landbruget, og i de år steg produktionen til 9000 tønder korn om året.
Prisen steg samtidig til en krone pr. tønde. Det blev altså til 9000 kroner om året.
Men det varede ikke længe, før man på gårdene selv begyndte at kværne sit korn, og selvom jeg i de sidste år inden 1958 kunne tjene 1,50 kr. pr. tønde korn, gik mølleriet hastigt tilbage.
I Niels Meyns bog "Danske Møller" fra 1934, kaster han et lille historisk tilbageblik på Marke Mølle. Meyn skriver, at møllen er meget gammel, men oplyser ikke nogen eksakt årstal for dens opførelse. Den bestod oprindelig af en vandmølle og en såkaldt stubmølle (en mølletype på en slags stillads), der betjente godset Aggersvold. Senere overgik den til godset Lerchenborg. Møllens første fæster hed Søren Møller fra Marke, som havde den fra 1720 til 1737.
I 1827 brændte stubmøllen. Hvorefter godset lod den nuværende hollandske vindmølle opføre.
Store mølle
- Det var en af de store møller, fortæller Johannes Olsen. Den havde to kværne og en møllesten på 54 tommer i diameter. Det tog os en dag at hugge nye furer i stene med en hammer, når de gamle var slidt ned.
Møllestenen bestod i virkeligheden af to stenblokke, en der lå fast på jorden, "liggeren", og så stenen som roterede ovenpå, "løberen", der sad fast på egetømmer- akselen.
- Vi havde mest at lave om vinteren, siger Johannes Olsen, jeg kunne nå at male 50-60 tønder om dagen. Jeg malede kun skråsæd til foder. Mine kunder var landmænd fra marke og Torslunde, som kom og afleverede fem-ti tønder adgangen. Når ugen var omme, havde jeg malet det, og så kom de med et nyt læs. Tiden gik hurtigt, der var nok at lave, men vi kunne jo ikke leve a det.
Efter sit ophør som møller i 1958 tog Johannes Olsen arbejde på forskellige virksomheder. Han beholdt møllen indtil 1975, hvor han solgte den13


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 1. august 1959, side 3; Strids mølle (af pensioneret postbud....)
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 23. april 1966, side 3+4; Den sidste af Kongens Møller er ophørt
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 9. okt. 1980,side 6; Jyderups sidste møller fylder 85
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 3. apr. 1964, side 3+4; Rangle mølle
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 26. jan. 1957, side 3; 60 år, forpagter Frits Christensen
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 14. nov. 1959, side 4; Når dårlige betalere kom til Øresø mølle
Kilde 7: Kalundborg Folkeblad 9. feb. 1976, side 6; om Skamstrup møllernes by
Kilde 8: Kalundborg Folkeblad 12. feb. 1960, side 3; 75 år
Kilde 9: Kalundborg Folkeblad 20. juli 1968, side 5+6; Løve Mølle; den bedste blandt Danmarks møller
Kilde 10: 22. juni 2014 Facebooksiden Jyderup Stationsby
Kilde 11: Kalundborg Folkeblad 17. marts 1965, side 3; Jyderup mølle nedlægges
Kilde 12: Kalundborg Folkeblad 9. oktober 1980, side 6; Jyderups sidste møller fylder 85
Kilde 13: Kalundborg Folkeblad 17. aug. 1985, side 6; Mølleren
Kilde 14: Postkort med partier fra Strids mølle begge fra Ove S. Nielsen, tilladelse til brug givet sept. 2015
Noter:
se også Brødkusk Nielsen
1968, 20. juli - KF, side 5+6; Løve Mølle; den bedste blandt Danmarks møller
Det er i hvert fald møller Ole Petersen sikker på. Håber at møllen og han kan leve lige længe. (artiklen ikke medtaget)9
Løve mølle 1968


Elever fra Jyderup Realskole der enten bor ved eller på møllerne - fra Jyderup Realskoles årsberetning)
Kongens mølle; Kirsten Skarsø, Kgs. mølle, Astrup 1963
Gyde mølle; Ulla Rolsted 1945-49
Rangle mølle; Oscar Sørensen, søn af afdøde Forpagter Sørensen, K. Rangle Mølle (forberedelseseksamen maj-april 1905)
Harald Sørensen Realeksamen 1914, Palle Bojesen 1923-26, Anne Lise Bojesen 1923-26, Randi Olsen 1953-54, Grethe L. Andersen 1961
Strids mølle; Birgit Christensen 1954-58

Der findes en lukket gruppe for Foto fra Vestsjælland og Nordvestsjælland på facebook - som har billedserier for møllerne.

Samt yderligere Kalundborg Folkeblad 9. feb. 1976, side 6; om Skamstrup møllernes by7
Læs også om Jyderup Mølle
For god ordens skyld skal lige nævnes at aviserne bruger samme billede af hr. Chr. Christensen
fra arkiv.dk, jyderup ses følgende billeder:
Stridsmølle b9655, Mølleren B2176

Sidst opdateret 16. juli 2015
©Jyderup Realskole